Moderne arkitektur med indbygget forskellighed
– helt klassisk
Planlægningen af Sluseholmen og dermed Bøgholm er sket på grundlag af den hollandske arkitekt Sjoerd Soeters Masterplan, som efterfølgende er bearbejdet og detaljeret af arkitektfirmaet Arkitema i samarbejde med Københavns Kommune. Fællesskab og forskellighed er nøgleordene og derfor har ikke mindre end otte danske tegnestuer bidraget med hver sine ideer til facadernes udtryk. Derfor fremstår de enkelte huse – i lighed med de københavnske borgerhuse fra omkring 1900-tallet – som levende og fabulerende karéer, der er unikke for dansk boligbyggeri.